blog_image

Brudebuket 2020 | Alt det nyeste indenfor brudebuketter i 2020

→ Læsetid: 7 min.

 

Det er et nyt årti, hvilket byder på en ny start på mange trends, men hvad er så det nyeste indenfor en brudebuket i 2020? Det kan også være, at du tænker, om der er noget nyt? I de følgende afsnit kan du læse alt, hvad du skal vide om brudebuketter.  Du ender derfor med den helt rigtige buket til din store dag, efter du har læst dette.

Få svaret på:

 

Brudebuket traditioner

Der har i flere hundrede år været en brudebuket tradition, hvor bruden har skulle have en buket med sig op af gulvet i kirken. Det blev for første gang kendt i Venedig tilbage i midten af 1700-tallet, men blev først kendt i Danmark i starten af 1800-tallet. Inden brudebuketten var det normalt, at bruden gik med et fint broderet lommetørklæde i hånden. I de første årtier af det 20. århundrede, skulle brudebuketten bestå af noget dyrt, hvilket betød, at den som regel bestod af en masse roser. Nogle valgte at have det samme antal roser, som svarede til brudens alder. Så hvis du vil være rigtig gammeldags, kan du vælge at have en brudebuket med det antal roser tilsvarende din alder.

I nyere tid, er der ikke nogen regler for, hvordan brudebuketten skal se ud. Der er alverdens forme og farver, og du kan frit vælge, hvordan den skal se ud. Nogle af de mest udbredte brudebuketter er:

 

Lille rundbuket 

Hvis du ønsker en brudebuket, der giver et klassisk udtryk, men som ikke tager alt for meget fokus væk fra din kjole og dig. Formen vil altid være rund.

 

Stor rundbuket

Hvis du ønsker du en brudebuket, som er noget særligt, og hvor du kan være lidt mere kreativ med designet. Den vil altid have en rund form.

 

Dråbeformet brudebuket

Hvis du ønsker en klassisk brudebuket, som fremhæver din barm og/eller talje. Denne buket er formet som en dråbe.

 

Lille håndbuket

 Hvis du ikke ønsker, at der skal være noget fokus på brudebuketten eller så lidt som muligt. Vil bestå af en enkelt eller meget få blomster.

 

Armbuket

Hvis du ønsker en klassisk og stilren brudebuket, der kan passe til alt. Den er nemt at holde, og er rigtig god, hvis du er gravid. Buketten vil bestå af blomster, som ligger langs din arm.

 

Som du kan se, er der nok at vælge imellem. Du skal finde den, som passer til din brudekjole og kropsform. Den skal altså vigtigst af alt afspejle dig. Det er vigtigt, at i taler sammen om, hvilken slags brudebuket det skal være. Det er ifølge traditionen gommen, som vælger og køber brudebuketten til bruden. Han sender buketten til bruden om morgenen, hvor hun ser den for første gang. De fleste blomsterbindere vil dog helst have, at både bruden og gommen kommer sammen ind, og finder den helt rigtige buket. Derfor er det også vigtigt, at i taler sammen om, hvordan den skal se ud. Gommen kan efterfølgende lave nogle små ændringer, så bruden ikke helt ved, hvordan den endelige ser ud.

 

En anden brudebuket tradition er, at bruden kaster sin brudebuket til de ugifte kvinder. Den kvinde som griber den, vil være den næste til at blive gift. I senere tid er mange brudepar begyndt at gemme brudebuketten, på trods af denne tradition, men fordi det er et særligt minde fra dagen. Der er mange, som betaler meget for deres brudebuket, hvilket gør, at de har svært ved at kaste den væk. Derfor er der flere måder at bevare brudebuketten efterfølgende. Dette kan du læse mere om i et senere afsnit.  

 

 

Hvad koster en brudebuket?

Når du skal se på, hvad en brudebuket i 2020 koster, så kan du dele dem op på i tre forskellige hovedgrupper. De tre hovedgrupper er:

 

  • Rådhusbuket
  • Bridy
  • Stiftet brudebuket

 

Disse hovedgrupper er mere delt op efter, hvordan brudebuketten er lavet, end hvordan dens form og udseende er. Det skal dog siges, at en brudebuket kan variere meget i pris, alt efter hvor stor du vil have den. Er blomsterne uden for sæson, eller er det nogle eksklusive blomster, vil prisen igen blive højere.

 

En rådhusbuket er en almindelig buket, der typisk er lav og tæt bundet. Stilkene omvikles med et bånd, så bruden ikke får våde og beskidte fingre af buketten. Denne type buket koster typisk mellem 500 og 900 kroner.

Bridy buketten er en måde at lave buketter på, hvor der bliver lavet et oasis-håndtag. Det betyder, at blomsterbinderen stikker blomsterne i oasis, der gør sådan, at blomsterne får vand i løbet af dagen. Denne type buket kan laves med og uden hæng. Hæng betyder, at blomsterne vil hænge ned af, og altså ikke bare en rund cirkel. Håndtaget vil være i plastik, så det vil typisk blive dækket af et bånd, der gør, at du ikke kan se det. Prisen på sådan en buket ligger typisk mellem 1000 og 3000 kroner.

Ved en stiftet brudebuket vil blomsterbinderen skære blomsterstilkene af tæt ved hovedet. Det gør, at der skabes et tyndt og fint håndtag. Det sikre også, at blomsterne beholder fugten, og kan holde sig flotte hele dagen uden et plastik håndtag. Den måde at lave brudebuketter på, gør det også muligt for dig at få lige præcis den buket, du ønsker dig. Her vil alt være muligt, hvilket også gør, at det er den dyreste måde at lave brudebuketter på. Prisen på sådan en buket vil typisk ligge imellem 1200 og 8000 kroner.

 

For at finde den præcise pris skal du have fat i en blomsterhandler. De kan fortælle dig, hvad de vil tro, at den ender med at koste. De kan også hjælpe med, hvilken type blomst, som de mener passer bedst. Prøv eventuelt at kontakte flere forskellige blomsterhandlere, da de kan svinge meget i pris. Hos altom-bryllup.dk kan du se, hvilke blomsterforhandlere, der er i dit nærområde. I kan eventuelt vælge at lave jeres egen brudebuket, hvilket naturligvis vil være noget mere tidskrævende.

 

 

Hvordan kan du sikre en bevaring af din brudebuket?

Tænker du på, hvilke muligheder der er for bevaring af din brudebuket? Det kan være ærgerligt, hvis i skal smide jeres brudebuket ud et par uger efter brylluppet, fordi den ikke kan holde mere.Det kan være, at du netop tog den med hjem, og ikke kastede den til brylluppet, fordi du gerne ville have det minde. Du har heldigvis nogle muligheder for, hvordan du kan bevare et minde af den.

Du vil selvfølgelig kunne tage en masse billeder, og så vælge et, som du får trykt. Dette kan du hænges op på væggen, som et evigt minde om din brudebuket.

Den ”nemmeste” måde du kan gemme selve brudebuketten på, er at du presser den. Her skiller du brudebuketten fra hinanden, og ligger hver blomst i pres. Denne proces gøres ofte i bøger. Når blomsterne er tørret, vil du kunne samle dem igen, og så få den indrammet.

Du kan vælge at tørre brudebuketten. Dette vil være svært at gøre selv, men bestemt ikke umuligt. Det svære vil være at beholde bukettens farver, og i det hele taget få den til at holde. Det første du skal gøre, er at tage en masse billeder af buketten, og fra en masse forskellige vinkler. Du skal nemlig skille buketten ad, og tørre samtlige blomster hver for sig. Når de enkelte blomster er tørret, kan du samle buketten igen ud fra billederne. Herefter kan du spraye dem, så de bedre kan klare sol og fugt. Du kan vælge at få en professionel til at gøre dette, men du skal regne med, at det vil kost ca. det samme, som du gav for buketten.

Til sidst har du muligheden for at udvælge en blomst, som du så får forgyldt hos en guldsmed. Her vil denne ene blomst være dit minde fra dagen. Dette er noget, som du ikke kan gøre selv, så det vil koste lidt at få lavet. Alt efter hvor du får det lavet, og hvordan du vil have det lavet, vil det ca. koste mellem 1000 og 3000 kroner at få forgyldt én blomst.

Ønsker du ikke at ofre den mængde penge for det lige efter dit bryllup, kan i vælge, at i køber den hvert år til jeres årsdag. På den måde får i en gensynsglæde med den hvert år, hvor den måske holder et par uger. Det betyder også, at du vil kunne kaste den til alle de ugifte kvinder, hvilket altid er et sjovt indslag på aftenen.

Du kan vælge at gå all-in, og vælge den helt store brudebuket, som du så får bevaret efterfølgende. Eller du kan vælge en, som du kaster til brylluppet, og som vil være et særligt tilbehør på bryllupsdagen. Uanset hvad du ønsker, burde du vide nu, hvad der er af muligheder for din brudebuket i 2020.

 

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-bryllup.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-bryllup.dk