blog_image

Bryllupsgaver til par | Få 16 specielle idéer til den perfekte bryllupsgave

→ Læsetid: 9 min.

 

Det er ikke altid helt nemt at finde bryllupsgaver til par, da de måske har lidt forskellig smag, eller nogle forskellige ønsker. Mange brudepar skriver en ønskeliste på deres invitation, som du sagtens kan følge. Du kan dog risikere, at alle de andre inviterede har fået samme idé, så brudeparret får 30 af den samme skål. Du kan derfor finde lidt anderledes idéer i den her blog, som du kan have med i overvejelserne. Er du i tvivl om, hvor meget du skal give for i gave, kan du læse guiden til at være den perfekte bryllupsgæst inden. På den måde kan du have dit budget med i tankerne, når du skal finde bryllupsgaveidéen. 

Få svaret på:

 

Hvad giver du i bryllupsgave til ham?

Det kan være ekstra svært at finde den perfekte bryllupsgave til ham. Det kan kun anbefales, at du køber en specifik gave til gommen, hvis du kender ham rigtig godt. Ellers vil det være bedre, hvis du køber en bryllupsgave til et par, som de begge kan få glæde af. Du kan i hvert fald få lidt inspiration her.

 

En rigtig herretur

Er gommen en rigtig mand? Eller laver du tit sjov med ham om, at det er den kommende kone, som styrer huset? Hvis ja, kan du sende ham på en rigtig herretur, og kender du ham godt, vil du kunne invitere dig selv med. Det kan f.eks. være:

 

  • En tur med øl eller ginsmagning

Inviter ham ud og smage noget øl eller gin. Du kan eventuelt gå sammen med nogle flere, så i alle tager afsted sammen. Det vil garantere en sjov og hyggelig tur med gutterne.

 

  • Send ham en tur på racerbanen

Er han vild med biler og fart, så giv ham en tur i en hurtig bil rundt på en racerbane. Du kan finde flere gavekort til steder, som tilbyder en tur i en Ferrari eller en Lamborghini.

 

Gadgets til gadget manden

Plejer han at vise en ny gadget frem hver gang i ses? Er det de mest bizarre gadgets, som han med lysende øjne fortæller om, når i ser hinanden? Du vil næsten ikke kunne finde en gadget, der er bizar nok til, at han ikke vil synes det er sjovt. Så find endelig en gadget, som han stolt kan føje til sin samling.

 

  • Den nyeste drone på markedet

Der kommer hele tiden nye droner på markedet, som kan mere og mere uden, at de stiger i pris. Hvorfor ikke give ham det nyeste af det nye? Det kan du være sikker på, at han ikke har.

 

  •  Et ny stegetermometer

Er han helt vild med at grille? Så kan du give ham et nyt stegetermometer. Det kan være, at han rammer helt rigtig med tilberedningen efterfølgende så.

 

Den helt personlige til gommen

Hvis du kender gommen rigtig godt, kan du altid give ham en meget personlig gave, eller hjælpe ham økonomisk godt på vej derhen. Der er utrolig mange muligheder, da det er noget, som kun i to har talt om.

 

  • Drømmeuret

Det kan være, at han altid har talt om et ur, men aldrig fået taget sig sammen til at købe det. Overrask ham med det, og det vil helt sikkert falde i god jord.

 

  • Drengeturen

Har i altid talt om, at det kunne være sjovt at tage på en tur sammen. Det kan være i har talt om, at i gerne vil se en fodboldkamp i England sammen. Giv ham fodboldbilletterne i gave, eller noget af turen. Alt efter dit budget kan du tilpasse det til turen.

 

 

Hvad giver du i bryllupsgave til hende?

Det vil igen anbefales, at du kun køber en bryllupsgave til hende, hvis du kender hende ekstra godt. Ellers er det bedre, at du inddrager brudgommen i gaven. Hvis du ikke giver en fælles bryllupsgave til dem som par, kan du finde inspiration til hendes gave her.

 

Ren tøsetur

Er du gode veninder med bruden? Taler i ofte om, at det er for dårligt, at i ikke tager på nogle flere ture sammen? Inviter hende på en rigtig tøsetur kun for jer to. Brug de følgende idéer til inspiration:

 

  • En hyggelig spa dag

Brylluppet har sikkert taget hårdt på hende, så hvorfor ikke invitere hende på en afslappende spa tur? Det vil med garanti være noget, som hun godt kunne bruge.

 

  • Tøseaften med lækker mad

Skal det ikke være så tidskrævende? Så tag ud og spis en lækker middag en aften. Ingen siger nej til et godt måltid, og slet ikke hvis det er i godt selvskab.

 

 

Den helt personlige til bruden

Du kan også give bruden en helt personlig gave, hvis du kender hende rigtig godt. Igen vil der være alverdens muligheder, da det er noget, som kun i to har talt om.

 

  • Et personligt smykke

Har i en rigtig særlig relation, eller er i bare utrolig tætte? Du kan give hende et helt unikt og personligt smykke, som er lavet kun til hende. Det vil i hvert fald kunne få en kæmpe betydning for hende.

 

  • Rejse for kun jer

Du kan også invitere hende på en rejse, og måske en rejse i har talt om. Hvis gommen er blevet inviteret på en tur, så er det oplagt, at du inviterer bruden med et sted hen.

 

 

Hvad kan du give af personlig bryllupsgave til brudeparret?

Kender du ikke bruden eller gommen ekstra godt, vil det være bedre, hvis du finder en personlig bryllupsgave til brudeparret i stedet. Du har mange muligheder for at finde en personlig gave, selvom at det er en gave til dem begge. Du kan bruge de følgende idéer som inspiration.

 

En oplevelse for livet

Du vil sjældent gå galt i byen med at give dem en oplevelse. Der er et hav af muligheder, men det vil altid give dem et minde, som de kan huske tilbage på. Du skal derfor bare vælge, hvilken vej du vil gå, når du vælger en bryllupsgave til dem som par.

 

  • Send dem op i luften

Er brudeparret vilde med højder? Eller vil du udfordre dem på noget, som de måske ikke plejer at lave? Du kan sende dem en tur op i en luftballon, eller give dem en tur i en helikopter. Det vil rykke deres grænser, og vil med højst sandsynlighed være noget, som de ikke har prøvet før.

 

  • Giv dem et hint om deres mad evner

Er brudeparret ikke de bedste til at lave mad? Taler de altid om, at de har spist take-away hele ugen? Giv dem et kursus i at lave mad. Det er noget, som de kan få en hyggelig dag med, og som de kan bruge efterfølgende i deres liv som mand og kone.

 

 

Gaven der ikke forsvinder

Du har også muligheden for at give dem en ting i bryllupsgave. Det er selvfølgelig meget subjektiv, hvad folk kan lide at have stående i deres hjem. Så hvis du kender brudeparret godt, ved du nok også, hvad deres stil er. Hvis det ikke er tilfældet, så kan du bruge de følgende idéer som inspiration.

 

  • Design klassikerne

Ved at gå med design klassikerne vil du være sikret en god gave. Det er nogle, som alle har set og hørt om før. Det kan være noget fra Royal Copenhagen, Kay Bojesen eller noget helt tredje. Der er efterhånden mange muligheder, og i alle prisklasser.

 

  • Den utraditionelle gave

Hvis du er modig, kan du vælge at finde en lidt utraditionel bryllupsgave til et par. Det kan være, at du har fundet en sjov figur, eller en speciel vase, som du mener er lige noget for dem. Det kan selvfølgelig være et sats, men elsker de den, vil i altid have den historie sammen.

 

 

Hvad kan du give af kreativ bryllupsgave til brudeparret?

Er du i det kreative hjørne, og synes du, at brudeparret skal have en kreativ bryllupsgave? Brudeparret vil kunne huske din gave, hvis du finder på noget kreativt. Alt er en mulighed, så lad dig endelig ikke blive låst af en af disse idéer, men brug dem som inspiration.

 

Billeder der siger mere end 1000 ord

Det siges, at billeder siger mere end 1000 ord, så hvorfor ikke give brudeparret det i gave? De fleste har kun billeder på telefonen i dag, så gå imod strømmen og give brudeparret nogle fysiske billeder. Alle er enige om, at det er sjovere at se billeder i et fotoalbum end på en iPhone. Prøv at være kreativ i den retning, og se hvad du kommer frem til.

 

  • Fotoalbummet til fremtiden

Du kan vælge at få lavet et fotoalbum til brudeparret, hvor du eventuelt sætter nogle billeder ind, fra før de blev gift. Derefter kan brudeparret tilføje billeder, der er fra deres tid som mand og kone. Nu hvor mere og mere bliver digitalt, vil det være et anderledes input med en fysisk fotoalbum.

 

  • Aftenens fotograf

Det kan være en forlængelse af ovenstående punkt, men giv brudeparret et polaroidkamera. I vil kunne bruge kameraet til bryllupsfesten, hvor brudeparret vil få en masse billeder af deres store dag. Her kan gæsterne skrive en sød hilsen bag på billedet, som de så kan samle sammen efterfølgende. Det er noget, som de kan se og læse mange år efter deres bryllup.

 

Den kreative pengegave

Nogle gange er den bedste gave penge. Ønsker brudeparret sig penge til en rejse, eller til et hus de kan bo sammen i, så hjælp dem på vej. Det behøver ikke at være en kedelig konvolut. Du kan sagtens finde på noget sjov, som brudeparret vil huske. Din gave vil heller ikke bare falde i et med de andre konvolutter. Find på den vildeste idé, og se om det kan lykkes.

 

  • Pengesedler kommer fra træer

Køb et lille bonsaitræ, eller en anden lille plante, og sæt nogle pengesedler fast til den. Du kan forme et lille pengedyr, som står i bunden af træet, eller som sidder i træet. Brudeparret vil med garanti huske, hvis du tager et lille træ med til dem, og der hænger nogle pengedyr omkring det.

 

  • Drømme sparebøssen

Find en flot sparebøsse, som brudeparret kan ligge deres penge ned i. Det vil være et symbol på det, de sparer op til. De vil kunne have den stående i deres hus, og følge med i, hvor langt de er kommet.

 

Der er uendelige muligheder for, hvad du kan give brudeparret i gave. Det afhænger meget af, hvem brudeparret er, og hvad jeres relation er til hinanden. Lige meget hvad skal de nok blive glad for din gave til dem. Du skal bare huske, at de er endnu gladere for, at du vil være med til at fejre dem. Du kan stort set ikke købe forkerte bryllupsgaver til par, hvis du holder dig til disse idéer.

 

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-bryllup.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-bryllup.dk